Microsoft Excel 2010 gør det muligt at analysere, administrere og dele oplysninger på flere måder end nogensinde før og hjælper dig med at træffe bedre og mere velfunderede beslutninger. Nye værktøjer til analyse og visualisering hjælper dig med at identificere og fremhæve vigtige datatendenser. Og du har nem adgang til vigtige data, når du er på farten, fra næsten alle webbrowsere eller smartphones.1 Du kan endda overføre dine filer til internettet og arbejde samtidig med andre online. Med Excel 2010 kan du nemt og fleksibelt nå dine mål, uanset om du udarbejder regnskabsrapporter eller håndterer personlige udgifter.
Foretage sammenligninger hurtigt og effektivt
Excel 2010 indeholder nye, effektive funktioner og værktøjer, som du kan bruge til at opdage mønstre eller tendenser, der kan føre til mere velfunderede beslutninger og bedre analyser af store datasæt.
- Få en visuel oversigt over dine data med de nye minidiagrammer, der kan placeres i en celle ved siden af tekstdata.
- Filtrér hurtigt og intuitivt store mængder data ved hjælp af den nye funktion Udsnitsværktøj, og få mere ud af dine visuelle pivottabel‑ og pivotdiagramanalyser.
Hente effektive analyser fra dit skrivebord
Forbedringerne i ydelse og effektivitet i Excel 2010 gør det lettere og hurtigere for dig at fuldføre dit arbejde.
- Brug det nye søgefilter til hurtigt at begrænse de tilgængelige filtreringsindstillinger i visninger med tabeller, pivottabeller og pivotdiagrammer. Find hurtigt lige præcis det, du søger efter, blandt millioner af elementer.
- PowerPivot til Excel 2010, der er et gratis tilføjelsesprogram, giver dig mulighed for nemt at manipulere store datasæt (ofte med millioner af rækker) og bruge strømlinet dataintegration. Du kan også nemt dele dine analyser via SharePoint Server 2010.2
- Arbejd med enorme datamængder – mere end 2 GB – og få mest muligt ud af nye og tidligere investeringer i hardware ved hjælp af 64-bit versionen af Office 2010.3
Spare tid, gøre arbejdet enklere og forøge produktiviteten
Det er meget nemmere at oprette og administrere projektmapper, når du arbejder på din egen måde.
- Gendan ikke-gemte versioner af filer, du har lukket uden at gemme! Jo, det er muligt. Funktionen til gendannelse af versioner er blot én af mange nye funktioner i den nye Microsoft Office Backstage™-visning. Backstage-visningen erstatter den gamle menu Filer i alle Office 2010-programmer og giver dig et centralt og organiseret område til administration af projektmappeopgaver.
- Tilpas let det forbedrede bånd, så du hurtigt kan få adgang til de kommandoer, du har mest brug for. Opret brugerdefinerede faner, eller tilpas de indbyggede faner. Med Excel 2010 er det dig, der bestemmer.
Nedbryde barrierer og arbejde sammen på nye måder
I Excel 2010 kan flere personer nemt samarbejde om projektmapper og dermed forbedre kvaliteten af deres arbejde. Og det bedste er, at brugere med tidligere udgaver af Excel stadig kan deltage uden problemer.
- Du kan nu arbejde sammen med andre personer på den samme projektmappe på samme tid i næsten alle webbrowsertyper ved hjælp af Excel Web App.
- Brugerne i de virksomheder, der anvender SharePoint Foundation 2010, kan bruge denne funktion inden for deres firewall.
- Hvis du arbejder i en mindre virksomhed eller for dig selv, skal du blot have et gratis Windows Live ID for at kunne redigere projektmapper sammen med andre på samme tid.
- SharePoint Excel Services giver dig mulighed for at dele letlæselige projektmapper med din gruppe i en webbrowser og stadig kun have én version af projektmappen.
Få adgang til dine projektmapper uanset tid og sted
Hent de oplysninger, du har brug for, når du har brug for dem og på den måde, du foretrækker. Du kan nu let få adgang til dine projektmapper ved at tage Excel-oplevelsen med dig og være på forkant med dine behov, når du er på farten.
- Microsoft Excel Web App: Foretag ændringer, næsten uanset hvor du befinder dig. Få vist og rediger dine projektmapper i en webbrowser, når du ikke befinder dig i hjemmet, i skolen eller på kontoret. 4
- Microsoft Excel Mobile: Opdater og genberegn Excel-projektmapper helt enkelt. Se hele regneark med diagrammer og formatering. Sortér og filtrer lister, eller opdater dine data og formler, og se resultaterne med det samme, med Excel Mobile på din Windows Phone 7-enhed.5
Excel 2010 gør det lettere at udføre det, du har brug for, med større fleksibilitet og bedre resultater. Dette gælder uanset, om du arbejder på dit private budget, rejseudgifter eller arbejder sammen med en gruppe om projekter på skolen eller arbejdspladsen. Også selvom din projektmappe indeholder flere end en million rækker.
1 Internet‑ og smartphoneadgang kræver en kompatibel enhed, og visse funktioner kræver en internetforbindelse. Webfunktionerne bruger Office Web Apps, der kræver en browser af typen Internet Explorer, Firefox eller Safari og enten SharePoint Foundation 2010 eller et Windows Live ID. Til nogle mobilfunktioner kræves Office Mobile, der ikke leveres sammen med Office 2010-programmer, ‑programpakker eller Office Web Apps. Der er visse forskelle mellem funktionerne i Office Web Apps, Office Mobile og Office 2010-programmerne.
2 PowerPivot til Excel er gratis og skal hentes separat. Programmet kan hentes fra: http://www.powerpivot.com. PowerPivot til SharePoint kræver SQL Server 2008 R2 Enterprise Edition eller nyere og SharePoint 2010.
3 Denne valgmulighed kan kun installeres på 64-bit systemer.
4 Kræver SharePoint Foundation 2010 eller et Windows Live ID.
5 Der kræves en kompatibel enhed. Excel Mobile findes forudinstalleret på Windows Phone 7-enheder.
Tilbage til toppen