Vælge 32-bit eller 64-bit versionen af Microsoft Office

Som standard installerer Microsoft Office 2010 32-bit versionen af Office 2010, selvom computeren kører en 64-bit udgave af Windows.

 Vigtigt!    32-bit versionen af Office 2010 anbefales til de fleste brugere, fordi den forhindrer potentielle kompatibilitetsproblemer med andre 32-bit programmer især tilføjelsesprogrammer fra tredjepartsproducenter, der kun er tilgængelige til 32-bit operativsystemer.

Office 2010 understøtter 32-bit versionen af de Office 2010-programmer, der kører på 64-bit operativsystemer, ved at benytte WOW64, som er et kompatibilitetsmiljø i operativsystemet, der gør det muligt for et 32-bit program at køre på et 64-bit Windows-operativsystem. Brug af 32-bit versionen af Office 2010 giver brugerne mulighed for fortsat at benytte 32-bit tilføjelsesprogrammer til Office fra tredjepartsproducenter.

 Bemærk!    Hvis der allerede er en 64-bit version af Office installeret på din computer, der kører et 64-bit operativsystem, er standardinstallation 64-bit versionen af Office.

Få mere at vide om 64-bit versionen af Office


Hvad er der i 32-bit versionen af Office, som ikke findes i 64-bit versionen af Office?

  • ActiveX-objektbibliotek, ComCtl    Dette bibliotek indeholder ActiveX-objekter, der bruges til oprette løsninger. Det bruges oftest i følgende Microsoft Office-programmer: Access, Excel og Word.
  • SharePoint-liste, kontrolelement    Listevisningen i SharePoint Technology er ikke altid tilgængelig for dem, der bruger 64-bit versionen af Office.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Kompatibilitet med eksisterende Office-filer og -løsninger

 Bemærk!    64-bit versionen af Office 2010 er ikke kompatibel med andre 32-bit versioner af Office-programmer. Du skal derfor først fjerne alle 32-bit versioner af Office-programmerne, før du installerer 64-bit versionen af Office 2010. Office 2010-disken indeholder både 32‑ og 64-bit versionerne af Office 2010. Hvis du vil installere 64-bit Office 2010, skal du køre Setup.exe fra mappen x64. Du kan finde flere oplysninger i afsnittet Installere 64-bit versionen af Office.

  • ActiveX-objektbibliotek, ComCtl    De løsninger, der bruger disse objekter, fungerer ikke. Der er ingen gode alternativer for disse objekter.
  • Tredjeparts ActiveX-objekter og tilføjelsesprogrammer    Ingen af disse virker med 64-bit versionen af Office.

 Bemærk!    Der findes ingen 64-bit version af Visual Basic 6. Mange af disse objekter skal derfor overføres og omskrives.

  • Visual Basic for Applications    Microsoft Visual Basic for Applications (VBA), som indeholder Declare-sætningen, kan kun fungere i 64-bit versionen af Office, hvis du opdaterer koden manuelt.
  • Kompilerede Access-databaser    .MDE- og .ACCDE-filerne, en almindelig måde for Access-eksperter at distribuere løsninger og beskytte deres ejendomsret på, fungerer ikke i 64-bit versionen af Office. Du skal kontakte programleverandøren for at få leverandøren til at rekompilere, genteste og gendistribuere løsningen i 64-bit versionen.
  • Integration med Communicator    Hvis du installerer 64-bit versionen af Office, vil nogle af de Microsoft Office Communicator 2007-funktioner, der relaterer til integration med Outlook, gå tabt. Du kan f.eks. ikke højreklikke på en Communicator-kontaktperson for at planlægge et møde, sende en e-mail eller finde tidligere samtaler. Dette skyldes, at Office Communicator R2 er 32-bit, og at MAPI-kald (Messaging Application Programming Interface) ikke kan foretages på tværs af 32- og 64-bit systemer.

Desuden vil nogle af funktionerne i Microsoft Outlook 2010 ikke være tilgængelige med Communicator R2. Du kan finde flere oplysninger om disse Outlook-funktioner og de hotfixes, der løser problemerne, i følgende Knowledge Base-artikel:

Du kan ikke se funktioner i Office 2010-builds, hvis du kører Communicator 2007 R2 RTM eller tidligere versioner

Hvis du vil sikre optimal ydelse i Communicator R2, skal du sikre dig, at du har den nyeste version ved at gå til siden til hentning af Communicator, som du finder på Microsoft Office Communicator 2007 R2 – prøveversion.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Operativsystemer, der er nødvendige for at køre 64-bit versionen af Office

Computeren skal køre mindst 64-bit udgaven af Windows 7, 64-bit udgaven af Windows Vista eller 64-bit udgaven af Windows Server 2008.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Installere 64-bit versionen af Office

De personer, der vil installere 64-bit versionen af Office 2010-programmerne på en computer, der kører 64-bit operativsystemversioner af enten Windows 7, Windows Vista eller Windows Server 2008, skal benytte følgende anvisninger.

Eventuelle tilføjelsesprogrammer, du ønsker at køre til Office, skal også være 64-bit versioner.

 Vigtigt!    Hvis du allerede har en 64-bit version af Office installeret på en computer, der kører et 64-bit operativsystem, installeres 64-bit versionen af Office ved at køre installationsprogrammet fra rodmappen.

  1. Hvis du kørte installationsprogrammet til Office 2010 fra rodmappen, og du klikkede på Tilpas, skal du klikke på Luk for at lukke installationsprogrammet.
  2. Klik på Ja, når du bliver spurgt, om du vil lukke installationsprogrammet, og klik derefter på Luk Knapflade.
  3. Gå til x64-mappen på Office 2010-disken, og dobbeltklik på Setup.exe for at køre 64-bit versionen af installationsprogrammet.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

 
 
Gælder for:
Access 2010, Excel 2010, InfoPath 2010, OneNote 2010, Outlook 2010, PowerPoint 2010, Project 2010, Publisher 2010, SharePoint Designer 2010, Visio 2010, Word 2010