Installere eller fjerne enkelte Office-programmer og -komponenter

Når du første gang prøver at bruge en funktion, der endnu ikke er installeret, så installerer 2007 Microsoft Office System normalt funktionen automatisk.

Hvis den funktion, som du ønsker, ikke installeres automatisk, kan du benytte følgende fremgangsmåde:

  1. Afslut alle programmer.
  2. Klik på knappen Start i Microsoft Windows, og klik derefter på Kontrolpanel.
  3. Benyt en af følgende fremgangsmåder:
    • Windows Vista    Klik på Programmer, og klik derefter på Installerede programmer. Klik på navnet på den udgave af eller det program i Microsoft Office, du vil revidere, og klik derefter på Revider.

 Bemærk!   I Klassisk visning: Dobbeltklik på Programmer, og klik derefter på Installerede programmer. Klik på navnet på den udgave af eller det program i Microsoft Office, du vil revidere, og klik derefter på Revider.

  • Microsoft Windows XP    Klik på Tilføj eller fjern programmer, og klik derefter på Rediger eller fjern programmer. Klik på navnet på den udgave af eller det program i Microsoft Office, du vil revidere, og klik derefter på Skift.

 Bemærk!   I Klassisk visning: Dobbeltklik på Tilføj eller fjern programmer, klik på navnet på den udgave af eller det program i Microsoft Office, du vil revidere, og klik derefter på Skift.

  1. I dialogboksen 2007 Microsoft Office System Installation skal du klikke på Tilføj eller fjern funktioner og derefter klikke på Næste.
  2. Klik på de ønskede brugerdefinerede installationsindstillinger:
    • Klik på plustegnet (+) for at åbne en mappe og få vist flere funktioner.
    • Symbolet ved siden af hver funktion viser, hvordan funktionen installeres som standard. Du kan ændre den måde, funktionen installeres på, ved at klikke på dens symbol og vælge et andet symbol på den liste, som vises. Symbolerne og deres betydning er:

Kør fra Denne computer  Kør fra Denne computer     Funktionen installeres og gemmes på din harddisk, når du udfører installationen. Underfunktioner bliver ikke installeret eller gemt på harddisken.

Kør fra Denne computer  Kør alt fra Denne computer     Funktionen og alle dens underfunktioner installeres og gemmes på din harddisk, når du udfører installationen.

Installeres, første gang det bruges  Installeres, første gang det bruges     Funktionen installeres på din harddisk, når du bruger den første gang. På det tidspunkt kan du få brug for at have adgang til den cd eller netværksserver, hvor du installerede fra. Denne indstilling er muligvis ikke tilgængelig for alle funktioner.

Ikke tilgængelige  Ikke tilgængelig     Funktionen installeres ikke, fordi den ikke er tilgængelig.

  • Hvis en funktion har en underfunktion, viser et symbol på en hvid baggrund, at funktionen og alle dens underfunktioner har samme installationsmetode. Et symbol på en grå baggrund viser, at funktionen og dens underfunktioner har forskellige installationsmetoder.
  • Du kan også bruge tastaturet til at bladre gennem funktionerne og ændre deres indstillinger. Vælg funktioner med tasterne PIL OP eller PIL NED på tastaturet. Brug HØJREPIL til at udvide en funktion, der indeholder en eller flere underfunktioner. Brug VENSTREPIL til at skjule en vist funktion. Tryk på MELLEMRUM for at få vist menuen med installationsmuligheder, når du har valgt den funktion, du vil ændre. Brug PIL OP og PIL NED til at vælge den ønskede installationsindstilling, og tryk derefter på ENTER.
  1. Benyt en eller flere af følgende fremgangsmåder, når du har valgt de ønskede installationsindstillinger:
    • Klik på Opgrader. Knappen vises, hvis installationsprogrammet registrerer en tidligere version af samme Office-program på computeren.
    • Klik på Installer nu. Knappen vises, hvis installationsprogrammet ikke registrerer en tidligere version af samme Office-program på computeren.

.

 
 
Gælder for:
Access 2007, Excel 2007, Groove 2007, InfoPath 2007, OneNote 2007, Outlook 2007, PowerPoint 2007, Project 2007, Publisher 2007, SharePoint Designer 2007, Visio 2007, Word 2007