Hurtig start: Aktivere og bruge et tilføjelsesprogram

Tilføjelsesprogrammer er en funktion i Microsoft Excel, der indeholder yderligere funktioner og kommandoer. To af de mere populære tilføjelsesprogrammer er Analysis ToolPak og Problemløser, der begge indeholder funktioner til udvidet dataanalyse i forbindelse med planlægning af typen "hvad hvis". Hvis du vil bruge disse tilføjelsesprogrammer, skal du installere og aktivere dem.

Dette emne indeholder fremgangsmåder, der viser, hvordan du installerer og aktiverer Analysis ToolPak og Problemløser, og hvordan du kommer i gang med at analysere data med dem. Du kan bruge samme generelle fremgangsmåde til at installere og aktivere mange andre tilføjelsesprogrammer. Visse andre tilføjelsesprogrammer, f.eks. tilføjelsesprogrammer oprettet af tredjepart, kan have deres eget installationsprogram.

Sådan gør du

Installere og aktivere Analysis ToolPak og Problemløser

Ikonbillede

Installere og aktivere Analysis ToolPak og Problemløser    

  1. Klik på knappen Microsoft Backstage Knappen Microsoft Backstage.
  1. Klik på Indstillinger, og klik derefter på kategorien Tilføjelsesprogrammer.
  2. Nederst i dialogboksen Excel-indstillinger skal du kontrollere, at Excel-tilføjelsesprogrammer er valgt i feltet Administrer, og derefter klikke på Skift.
  3. Markér afkrydsningsfelterne Analysis ToolPak og Problemløser i dialogboksen Tilføjelsesprogrammer, og klik derefter på OK.
  4. Hvis der vises en meddelelse om, at dette tilføjelsesprogram ikke kan køres, og du bliver bedt om at installere det, skal du klikke på Ja for at installere tilføjelsesprogrammerne.

Bemærk!    Da du i dette tilfælde installerer to tilføjelsesprogrammer, bliver du bedt om at installere et tilføjelsesprogram to gange. En gang for Analysis ToolPak og en gang for Problemløser.

Bemærk, at gruppen Analyse er tilføjet under fanen Data. Denne gruppe indeholder kommandoknapper for Dataanalyse og for Problemløser.

Gruppen Analyse under fanen Data

Du er nu klar til at begynde at bruge disse tilføjelsesprogrammer.

Ikonbillede

Introduktion til Analysis ToolPak    

  1. Klik på en celle i et regneark.
  2. Klik på Dataanalyse i gruppen Analyse under fanen Data.
  3. Klik på det værktøj, du vil bruge, i dialogboksen Dataanalyse, og klik derefter på OK.

Dialogboksen Dataanalyse

  1. Angiv de ønskede parametre, og vælg de ønskede indstillinger i den dialogboks, der åbnes.
Ikonbillede

Introduktion til Problemløser    

  1. Angiv en formel i et regneark, og kontrollér derefter, at cellen med formlen stadig er markeret.
  2. Klik på Problemløser i gruppen Analyse under fanen Data.
  3. Vælg mellem Maks., Min. og Værdi af i dialogboksen Parametre til Problemløser. Hvis du vælger Værdi af, skal du angive en værdi i feltet.
  4. Angiv en celle eller et celleområde, du vil løse et problem for, i feltet Ved ændring af justerbare celler.
  5. Klik på Tilføj for at tilføje en betingelse for en celle, og angiv betingelsen for den pågældende celle.
  6. Klik på Tilføj igen for at tilføje flere cellebetingelser (du kan have flere betingelser for en enkelt celle), og klik på OK, når du er færdig. Klik derefter på Løs.

Dialogboksen Resultat fra Problemløser åbnes med en meddelelse, der fortæller, om det lykkedes at løse problemet eller ej.

Næste trin

Tip!    Office.com opdateres løbende med nyt indhold, herunder artikler med trinvise vejledninger, videoer og undervisningskurser. Hvis ordet Offline vises nederst i Hjælp-fremviseren, og du har oprettet forbindelse til internettet, skal du klikke på Offline og derefter klikke på Vis indhold fra Office.com. Du kan også gå til startsiden for Hjælp og trinvise vejledninger til Excel på Office.com.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

 
 
Gælder for:
Excel 2010