Side 11 af 21FORRIGENÆSTE

Oprette et tilgængeligt Office-dokument

Grafik med markør og boks med alternativ tekst

Hvis indstillingerne i Internet Explorer er angivet korrekt, kan alternativ tekst vises som et skærmtip, når du peger på grafik med musen.

Mange dokumenter (og ikke kun websider) indeholder aktive funktioner. I et Word-dokument kan der f.eks. være et hyperlink til et websted, eller en e-mail kan indeholde et billede. Du bør tage disse elementer med i dine overvejelser, når du opretter dokumenter.

Billeder

Du bør altid føje en beskrivende tekst til et billede, kaldet en alternativ tekst. Skærmlæsere og Braille-skærme genkender alternativ tekst og præsenterer teksten i stedet for billedet. Du kommer til at prøve dette i øvelsessessionen.

Longdesc er et andet tekstalternativ, som du kan bruge på internettet. Denne funktion gør det muligt at angive en længere tekst, end det er muligt med en alternativ tekst. Yderligere oplysninger finder du på World Wide Web Consortiums websted.

Hyperlinks

Sørg for, at alle hyperlinks indeholder en kort, men beskrivende tekst. Undlad at bruge Hyperlink eller Klik her. Sørg for, at teksten i hyperlinket fortæller brugeren, hvad de kan forvente at finde, når de klikker på hyperlinket. Du kan f.eks. skrive "Microsofts websted" som hyperlinktekst i stedet for "www.microsoft.com".

Hvis der er for mange hyperlinks i et dokument, kan det skabe forvirring, men det kan være svært at undgå. På websider kan du angive genvejstaster, der hjælper læseren til de vigtigste hyperlinks.

TAB-tasten

Svagsynede personer og personer med bevægelseshandicap navigerer i webdokumenter med tasten TAB. Hvis det virker sært, så prøv at tænke over, hvor ofte du besøger et websted og læser al sidens indhold i rækkefølge. Det gør du kun sjældent. Du søger efter den del, der interesserer dig, og så læser du det.

Når der trykkes på TAB, bliver fokus flyttet fra det ene hyperlink til det næste. Sidens navigation skal give mening, når der trykkes på TAB for at flytte gennem dokumentet. Undlad at placere vigtige hyperlinks i bunden af tredje kolonne på en side.

Side 11 af 21FORRIGENÆSTE