Bruge udsnitsværktøjer til at filtrere data i pivottabeller

I tidligere versioner af Microsoft Excel kan du bruge rapportfiltre til at filtrere data i en pivottabel (Pivottabel: En interaktiv, krydstabuleret Excel-rapport, der samler og analyserer data, f.eks. databaseposter, fra forskellige kilder, også kilder uden for Excel.), men det er ikke nemt at se den aktuelle filtreringstilstand, når du filtrerer på flere elementer. I Microsoft Excel 2010 har du mulighed for at bruge udsnitsværktøjet til at filtrere dataene. Udsnitsværktøjet indeholder knapper, du kan klikke på for at filtrere data i pivottabeller. Udover at udføre hurtig filtrering angiver udsnitsværktøjer også den aktuelle filtreringstilstand, hvilket gør det nemt at forstå, hvad der helt præcist vises i en filtreret pivottabel.

Udsnitsværktøjer til pivottabeller

Når du markerer et element, medtages dette element i filteret, og dataene for det pågældende element vises i rapporten. Når du f.eks. vælger Christensen i feltet Sælgere, vises kun data, der indeholder Christensen i det pågældende felt.

Denne artikel indeholder


Hvad er udsnitsværktøjer?

Udsnitsværktøjer er brugervenlige filtreringskomponenter, der indeholder et sæt knapper, du kan bruge til hurtigt at filtrere dataene i en pivottabel, uden at du behøver at åbne rullelisterne for at søge efter de elementer, du vil filtrere.

Når du bruger et almindeligt filter til en pivottabel til at filtrere på flere elementer, angiver filteret kun, at flere elementer er filtreret, og du skal åbne en rulleliste for at søge efter filtreringsdetaljer. Med et udsnitsværktøj angives det tydeligt, hvilket filter der anvendes, og du får detaljer, så du nemt kan forstå de data, der vises i den filtrerede pivottabel.

Udsnitsværktøjer er som regel knyttet til den pivottabel, de er oprettet i. Du kan dog også oprette separate udsnitsværktøjer, der henvises til af OLAP-kubefunktioner (Online Analytical Processing), eller som kan knyttes til en hvilken som helst pivottabel senere.

I et udsnitsværktøj vises typisk følgende elementer:



Elementer i udsnitsværktøj for en pivottabel
Billedtekst 1 En overskrift i udsnitsværktøjet angiver kategorien for elementerne i udsnitsværktøjet.
Billedtekst 2 En filtreringsknap, der ikke er valgt, angiver, at elementet ikke er medtaget i filteret.
Billedtekst 3 En filtreringsknap, der er valgt, angiver, at elementet er medtaget i filteret.
Billedtekst 4 Du kan bruge knappen Ryd filter til at fjerne filteret ved at markere alle elementer i udsnitsværktøjet.
Billedtekst 5 Du kan bruge et rullepanel til at rulle, når der er flere elementer end dem, der i øjeblikket er synlige i udsnitsværktøjet.
Billedtekst 6 Du kan ændre størrelsen på og placeringen af udsnitsværktøjet ved hjælp af kontroleelmenterne til flytning og til justering af størrelsen på kanten af udsnitsværktøjet.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Brug af udsnitsværktøjer

Du kan oprette udsnitsværktøjer til filtrering af dataene i pivottabellen på flere måder. I en eksisterende pivottabel kan du:

  • Oprette et udsnitsværktøj, der er knyttet til pivottabellen.
  • Oprette en kopi af et udsnitsværktøj, der er knyttet til pivottabellen.
  • Bruge et eksisterende udsnitsværktøj, der er knyttet til en anden pivottabel.

Ud over eller i stedet for at oprette udsnitsværktøjer i en eksisterende pivottabel kan du også oprette et separat udsnitsværktøj, der kan henvises til af OLAP-kubefunktioner (Online Analytical Processing), eller som kan knyttes til en pivottabel på et senere tidspunkt.

Da de enkelte udsnitsværktøjer, du opretter, er udviklet til at filtrere på et bestemt felt i pivottabellen, er det sandsynligt, at du vil oprette mere end ét udsnitsværktøj for at filtrere en pivottabel.

Når du har oprettet et udsnitsværktøj, vises det i regnearket sammen med pivottabellen i en lagdelt visning, hvis du har mere end ét udsnitsværktøj. Du kan flytte et udsnitsværktøj til en anden placering på regnearket og ændre størrelsen efter behov.

Lagdelte udsnitsværktøjer

Hvis du vil filtrere dataene i pivottabellen, skal du blot klikke på en eller flere af knapperne i udsnitsværktøjet.

Udsnitsværktøj med et valgt filter

Udsnitsværktøjer til formatering for at opnå et ensartet udseende

Når du opretter et udsnitsværktøj i en eksisterende pivottabel, afspejles typografien for pivottabellen i typografien for udsnitsværktøjet, så de deler samme udseende. Formateringsændringer, du foretager af pivottabellen, når du har oprettet udsnitsværktøjet, afspejles ikke i formatet for udsnitsværktøjet. Hvis du opretter et separat udsnitsværktøj, er det desuden muligt, at formatet for udsnitsværktøjet ikke svarer til formateringen af den pivottabel, du knytter til udsnitsværktøjet.

Hvis du vil oprette rapporter med et professionelt udseende, eller hvis formatet for et udsnitsværktøj blot skal svare til formatet for den tilknyttede pivottabel, kan du anvende typografier for udsnitsværktøjer for at opnå et ensartet udseende. Du kan anvende nøjagtigt samme farvetema som det, der anvendes på en pivottabel, ved at anvende en af de forskellige foruddefinerede typografier, der er tilgængelige for udsnitsværktøjer. Hvis du vil have et brugerdefineret udseende, kan du også oprette dine egne typografier for udsnitsværktøjer, ligesom du kan oprette brugerdefinerede typografier for pivottabeller.

Dele udsnitsværktøjer mellem pivottabeller

Når du har mange forskellige pivottabeller i én rapport, f.eks. en BI-rapport (Business Intelligence), du arbejder med, er det sandsynligt, at du vil anvende samme filter på nogle af eller alle disse pivottabeller. Du kan dele et udsnitsværktøj, du har oprettet i én pivottabel, med andre pivottabeller. Du behøver ikke at duplikere filteret til alle pivottabeller!

Når du deler et udsnitsværktøj, opretter du forbindelse til en anden pivottabel, der indeholder det udsnitsværktøj, du vil bruge. Alle ændringer, du foretager af et delt udsnitsværktøj, afspejles med det samme i alle pivottabeller, der har forbindelse til det pågældende udsnitsværktøj. Hvis du f.eks. bruger et landeudsnitsværktøj i pivottabel 1 til at filtrere data for et bestemt land, vises der også data for det samme land i pivottabel 2, der også bruger det pågældende udsnitsværktøj.

Udsnitsværktøjer, der er knyttet til og bruges i mere end én pivottabel, kaldes delte udsnitsværktøjer. Udsnitsværktøjer, der kun bruges i én pivottabel, kaldes lokale udsnitsværktøjer. En pivottabel kan både have lokale og delte udsnitsværktøjer.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Oprette et udsnitsværktøj i en eksisterende pivottabel

  1. Klik et vilkårligt sted i den pivottabel, du vil oprette et udsnitsværktøj for.

Derved vises Pivottabelværktøjer, og fanerne Indstillinger og Design tilføjes.

  1. Klik på Indsæt udsnitsværktøj i gruppen Sortér og filtrer under fanen Indstillinger.

Billede af båndet i Excel

  1. Markér afkrydsningsfeltet ud for de felter i pivottabellen, du vil oprette et udsnitsværktøj for, i dialogboksen Indsæt udsnitsværktøj.
  2. Klik på OK.

Der vises et udsnitsværktøj for alle de felter, du har valgt.

  1. Klik på de elementer, du vil filtrere på, i alle udsnitsværktøjer.

Hvis du vil markere mere end ét element, skal du holde Ctrl nede og derefter klikke på de elementer, du vil filtrere på.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Oprette et separat udsnitsværktøj

  1. Klik på Udsnitsværktøj i gruppen Filter under fanen Indsæt.

Billede af båndet i Excel

  1. Benyt en af følgende fremgangsmåder i feltet Vis i dialogboksen Eksisterende forbindelser:
    • Klik på Alle forbindelser, hvis du vil have vist alle forbindelser. Denne indstilling er valgt som standard.
    • Klik på Forbindelser i denne projektmappe, hvis du kun vil have vist listen over de senest anvendte forbindelser.

Denne liste oprettes ud fra forbindelser, du allerede har defineret, og som du har oprettet ved hjælp af dialogboksen Vælg datakilde i guiden Dataforbindelse, eller som du tidligere har valgt som en forbindelse i denne dialogboks.

  • Klik på Forbindelsesfiler på denne computer, hvis du kun vil have vist de forbindelser, der er tilgængelige på computeren.

Denne liste oprettes ud fra mappen Datakilder, der normalt er gemt i mappen Dokumenter.

  • Klik på Forbindelsesfiler på netværket, hvis du kun vil have vist de forbindelser, der er tilgængelige fra en forbindelsesfil, som findes på netværket.

Denne liste oprettes ud fra et bibliotek for dataforbindelser på et Microsoft Office SharePoint Server 2007- eller Microsoft SharePoint Server 2010-websted. Et bibliotek for dataforbindelser er et dokumentbibliotek på et SharePoint Foundation-websted, der indeholder en samling Office-dataforbindelsesfiler (.odc). Normalt er et bibliotek for dataforbindelser konfigureret af en webstedadministrator, som også kan konfigurere SharePoint-webstedet til at vise ODC-filer fra dette bibliotek for dataforbindelser i dialogboksen Eksterne forbindelser.

  1. Tip!    Hvis den ønskede forbindelse ikke vises, kan du oprette en forbindelse. Klik på Søg efter flere, og klik derefter på Ny kilde i dialogboksen Vælg datakilde for at starte guiden Dataforbindelse, så du kan vælge den datakilde, du vil oprette forbindelse til.
  2. Bemærk!    Hvis du vælger en forbindelse fra kategorien Forbindelsesfiler på netværket eller Forbindelsesfiler på denne computer, kopieres forbindelsesfilen til projektmappen som en ny projektmappeforbindelse, og oplysningerne i den bruges derefter som de nye forbindelsesoplysninger.
  3. Markér afkrydsningsfeltet ud for de felter, du vil oprette et udsnitsværktøj for, i dialogboksen Vælg felter.
  4. Klik på OK.

Der oprettes et udsnitsværktøj for alle de felter, du har valgt.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Formatere et udsnitsværktøj

  1. Klik på det udsnitsværktøj, du vil formatere.

Dermed vises Udsnitsværktøjer, og fanen Indstillinger tilføjes.

  1. Klik på den ønskede typografi i gruppen Typografier for udsnitsværktøj under fanen Indstillinger.

Du kan få vist alle tilgængelige typografier ved at klikke på knappen FlereKnapflade.

Billede af båndet i Excel

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Dele et udsnitsværktøj ved at oprette forbindelse til en anden pivottabel

Du kan dele et udsnitsværktøj med en anden pivottabel ved at oprette forbindelse til pivottabellen. Du kan også indsætte et udsnitsværktøj fra en anden pivottabel ved at oprette forbindelse til pivottabellen.

Gøre et udsnitsværktøj tilgængeligt til brug i en anden pivottabel

  1. Klik på det udsnitsværktøj, du vil dele i en anden pivottabel.

Dermed vises Udsnitsværktøjer, og fanen Indstillinger tilføjes.

  1. Klik på Tilknytninger til pivottabeller i gruppen Udsnitsværktøj under fanen Indstillinger.

Billede af båndet i Excel

  1. Markér afkrydsningsfeltet for de pivottabeller, hvor udsnitsværktøjet skal være tilgængeligt, i dialogboksen Tilknytninger til pivottabeller.

Bruge et udsnitsværktøj fra en anden pivottabel

  1. Opret forbindelse til den pivottabel, der indeholder det udsnitsværktøj, du vil dele, ved at benytte følgende fremgangsmåde:
    1. Klik på Eksisterende forbindelser i gruppen Hent eksterne data under fanen Data.

Billede af båndet i Excel

  1. Kontrollér, at Alle forbindelser er valgt i feltet Vis i dialogboksen Eksisterende forbindelser.

Tip!    Hvis den ønskede forbindelse ikke vises, kan du oprette en forbindelse. Klik på Søg efter flere, og klik derefter på Ny kilde i dialogboksen Vælg datakilde for at starte guiden Dataforbindelse, så du kan vælge den datakilde, du vil oprette forbindelse til.

  1. Vælg den ønskede forbindelse, og klik derefter på Åbn.
  2. Klik på Pivottabel i dialogboksen Importér data under Vælg, hvordan disse data skal vises i projektmappen:
  1. Klik et vilkårligt sted i den pivottabel, hvor du vil indsætte et udsnitsværktøj fra en anden pivottabel.

Derved vises Pivottabelværktøjer, og fanerne Indstillinger og Design tilføjes.

  1. Klik på pilen ud for Indsæt udsnitsværktøj i gruppen Sortér og filtrer under fanen Indstillinger, og klik derefter på Tilknytninger til udsnitsværktøjer.

Billede af båndet i Excel

  1. Markér afkrydsningsfeltet ud for de udsnitsværktøjer, du vil bruge, i dialogboksen Tilknytninger til udsnitsværktøjer.
  2. Klik på OK.

Der vises et udsnitsværktøj for alle de afkrydsningsfelter, du har markeret.

  1. Klik på de elementer, du vil filtrere på, i alle udsnitsværktøjer.

Hvis du vil vælge mere end ét element, skal du holde Ctrl nede og derefter klikke på de elementer, du vil filtrere på.

Bemærk!    For alle pivottabeller, der deler udsnitsværktøjet, vises samme filtreringstilstand straks.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Ophæve tilknytningen til eller slette et udsnitsværktøj

Hvis du ikke længere har brug for et udsnitsværktøj, kan du ophæve tilknytningen til det fra pivottabellen, eller du kan slette det.

Ophæve tilknytningen til et udsnitsværktøj

  1. Klik et vilkårligt sted i den pivottabel, hvor du vil ophæve tilknytningen til et udsnitsværktøj.

Derved vises Pivottabelværktøjer, og fanerne Indstillinger og Design tilføjes.

  1. Klik på pilen ud for Indsæt udsnitsværktøj i gruppen Sortér og filtrer under fanen Indstillinger, og klik derefter på Tilknytninger til udsnitsværktøjer.

Billede af båndet i Excel

  1. Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet ud for de pivottabelfelter, hvor du vil ophæve tilknytningen til et udsnitsværktøj, i dialogboksen Tilknytninger til pivottabeller.

Slette et udsnitsværktøj

Benyt en af følgende fremgangsmåder:

  • Klik på udsnitsværktøjet, og tryk derefter på Delete.
  • Højreklik på udsnitsværktøjet, og klik derefter på Fjern <navn på udsnitsværktøj>.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

 
 
Gælder for:
Excel 2010