Søg på hele Office.com
 
Support / Excel / Excel 2007 Hjælp og Sådan gør du / Makroer
 
 

Ændre indstillinger for makrosikkerhed i Excel

Gælder for: Microsoft Office Excel 2007

 

I Microsoft Office Excel kan du ændre indstillingerne for makrosikkerhed, som bestemmer, hvilke makroer der køres under bestemte forhold, når du åbner en projektmappe. Du kan f.eks. vælge at lade makroer køre baseret på, om de er signeret digitalt af en udvikler, du har tillid til.

Du kan finde flere oplysninger om indstillingerne for makrosikkerhed i Microsoft Office-dokumenter i Aktivere eller deaktivere makroer i Office-dokumenter.

I denne artikel


Indstillinger for makrosikkerhed og virkningen af dem

På listen nedenfor opsummeres de forskellige indstillinger for makrosikkerhed. Hvis der er installeret antivirussoftware, som kan bruges sammen med 2007 Microsoft Office System, og projektmappen indeholder makroer, scannes projektmappen for kendte vira, før den åbnes, uanset hvilken indstilling der er valgt.

  • Deaktiver alle makroer uden meddelelse Klik på denne indstilling, hvis du ikke har tillid til makroer. Alle makroer i dokumenter og sikkerhedsadvarsler om makroer deaktiveres. Hvis der er dokumenter, som indeholder usignerede makroer, som du ikke har tillid til, kan du anbringe disse dokumenter på en placering, du har tillid til. Dokumenter på placeringer, der er tillid til, kan køres, uden at de bliver kontrolleret af Sikkerhedscenter.
  • Deaktiver alle makroer med meddelelse Dette er standardindstillingen. Klik på denne indstilling, hvis du vil deaktivere makroer, men ønsker at få sikkerhedsadvarsler, hvis der er makroer. På denne måde kan du vælge, hvornår makroer skal aktiveres baseret på det enkelte tilfælde.
  • Deaktiver alle makroer bortset fra digitalt signerede makroer Denne indstilling er den samme som indstillingen Deaktiver alle makroer med meddelelse bortset fra, at hvis makroen er signeret digitalt af en udgiver, du har tillid til, kan makroen køres, hvis du allerede har angivet din tillid til udgiveren. Hvis du ikke har angivet tillid til udgiveren, får du vist en meddelelse. På denne måde kan du vælge at aktivere disse signerede makroer eller at have tillid til udgiveren. Alle usignerede makroer deaktiveres uden meddelelse.
  • Aktiver alle makroer (anbefales ikke, da potentielt farlig kode kan køres) Klik på denne indstilling for at tillade alle makroer at køre. Da den gør din computer sårbar over for mulig skadelig kode, anbefales det ikke, at du benytter indstillingen permanent.
  • Hav tillid til VBA-projektobjektmodellen    Denne indstilling er for udviklere, og den bruges til at låse eller tillade programmeringsmæssig adgang til VBA-objektmodellen fra alle automatiseringsklienter. Med andre ord giver den sikkerhed for kode, der er skrevet til at automatisere et Office-program og programmeringsmæssigt manipulere VBA-miljøet (Microsoft Visual Basic for Applications) og objektmodellen. Denne indstilling gælder pr. bruger og pr. program, og den forhindrer adgang som standard. Denne sikkerhedsindstilling gør det sværere for uautoriserede programmer at bygge selvkopierende kode, der kan beskadige slutbrugersystemer. Hvis en automatiseringsklient skal kunne få adgang til VBA-objektmodellen via programmeringskode, skal den bruger, der kører koden, give eksplicit adgang. Marker afkrydsningsfeltet for at aktivere adgangen.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Ændre indstillingerne for makrosikkerhed

Du kan ændre indstillinger for makrosikkerhed i Sikkerhedscenter, medmindre en systemadministrator har har ændret standardindstillingerne og forhindret dig i at kunne ændre indstillingerne.

  1. Klik på Makrosikkerhed i gruppen Kode under fanen Udvikler.

 Tip!    Hvis fanen Udvikler ikke vises, skal du klikke på Microsoft Office-knappen Knapflade, klikke på Excel-indstillinger og derefter klikke på Vis fanen Udvikler på båndet under Vigtigste indstillinger for arbejde med Excel i kategorien Populær.

  1. Klik på den ønskede indstilling under Makroindstillinger i kategorien Makroindstillinger.

 Bemærk!   Alle de ændringer, som du foretager i kategorien Indstillinger for makro i Excel, gælder kun for Excel og påvirker ikke andre Microsoft Office-programmer.

 Tip!    Du kan også få adgang til Sikkerhedscenter i dialogboksen Excel-indstillinger. Klik på Microsoft Office-knappen Knapflade, og klik derefter på Excel-indstillinger. Klik på Indstillinger for Sikkerhedscenter i kategorien Sikkerhedscenter, og klik derefter på kategorien Indstillinger for makro.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Brug af digitale signaturer

Office 2007-version bruger Microsoft Authenticode-teknologien for at gøre det muligt for dem, der opretter makroerne, at foretage digital signering (digital signatur: Et elektronisk, krypteringsbaseret, sikkert godkendelsesstempel på en makro eller et dokument. Denne signatur bekræfter, at makroen eller dokumentet kommer fra underskriveren, og at ingen ændringer er foretaget siden.) af en fil eller et makroprojekt (makroprojekt: En samling af komponenter, der omfatter de formularer, koder og klassemoduler, der udgør en makro. Makroprojekter, der er oprettet i Microsoft Visual Basic for Applications kan tages med i tilføjelsesprogrammer og i de fleste Microsoft Office-programmer.). Det certifikat, der bruges til at oprette denne signatur, bekræfter, at makroen eller dokumentet stammer fra underskriveren, og signaturen bekræfter, at makroen eller dokumentet ikke er ændret.

Når du har installeret dit digitale certifikat (digitalt certifikat: Vedhæftet fil til en fil, et makroprojekt eller en e-mail-meddelelse, der garanterer for ægtheden, sikrer krypteringen eller indeholder en signatur, der kan bekræftes. Der skal installeres et digitalt certifikat, hvis et makroprojekt skal kunne signeres digitalt.), kan du signere filer og makroprojekter.

Få et digitalt certifikat til signering

Du kan få et digitalt certifikat fra et kommercielt nøglecenter (nøglecenter: En handelsorganisation, der udsteder digitale certifikater, holder styr på hvem, der har fået tildelt et certifikat, signerer certifikater for at verificere gyldigheden og holder styr på, hvilke certifikater der tilbagekaldes eller udløber.) eller fra din interne sikkerhedsadministrator eller it-ekspert.

Hvis du vil vide mere om nøglecentre, der tilbyder tjenester til Microsoft-produkter, kan du få vist listen over Microsoft Root Certificate Program Members.

Oprette dit eget digitale certifikat til selvsignering

Du kan også oprette dit eget selvsignerede certifikat ved hjælp af værktøjet Selfcert.exe.

 Bemærk!   Da et digitalt certifikat, som du opretter, ikke udstedes af et formelt nøglecenter, kaldes makroprojekter, der er signeret ved hjælp af et sådant certifikat, for selvsignerede projekter. Microsoft Office har kun tillid til et selvsigneret certifikat på en computer, hvor dette certifikat findes i dit personlige certifikatlager.

Du kan finde oplysninger om, hvordan du signerer en makro digitalt, i Signere et makroprojekt digitalt.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen