Hvad er Microsoft Office-produktnøglekortet?
Med produktnøglekortet er det nemt og hurtigt at installere produktet. De kunder, der køber en pc med en forudinstalleret Office 2010-pakke, kan købe et produktnøglekort til en af de tre Office 2010-pakker og bruge den produktnøgle på 25 tegn, der leveres i kassen med produktet, til at installere softwaren på deres pc. Pakken med produktnøglekortet indeholder ikke en disk. Produktnøglekort kan kun bruges til aktivering på én computer.
Hvor finder jeg min Office 2010-produktnøgle?
Produktnøglen er på 25 tegn, og den findes på forskellige steder, afhængigt af hvordan du har fået fat i Office 2010.
Traditionel disk
Hvis du har købt Office på en traditionel disk, bør produktnøglen være placeret inde i etuiet på en etiket på kortet modsat diskholderen på venstre side i dvd-etuiet.
Produktnøglekort
Hvis du har købt et Office-produktnøglekort, bør produktnøglen være placeret i pakken på en etiket på venstre side af etuiet.
Bemærk! Hvis produktnøglen ikke findes i pakken, skal du se instruktionerne i pakken. Du skal muligvis hente produktnøglen på www.office.com/getkey.
Online
Hvis du har købt og hentet Office online, bør produktnøglen findes på bekræftelsessiden og/eller i den e-mail, der blev sendt til dig, da du hentede softwaren.
Forudinstalleret på en ny pc
Hvis du har købt en ny computer med Office forudinstalleret, bør producenten af computeren have inkluderet enten et medie eller et Microsoft-produkt-id-kort med produktnøglen i kassen. Produktnøglen findes på ægthedsbeviset og skal minde om følgende:
Hvordan virker produktnøglekortet?
En kunde, der køber en pc med Office 2010 forudinstalleret, kan vælge at købe en version af Office 2010 på en traditionel disk eller det nye Office 2010-produktnøglekort. Hvis en kunde kun har brug for én installation til én forudinstalleret pc og hverken har behov for eller ønsker en dvd, kan vedkommende købe produktnøglekortet. Kunden bruger den produktnøgle på 25 tegn, der er placeret i pakken med produktnøglekortet, til at installere og aktivere den forudinstallerede afbildning. Der kræves ingen disk for at installere.
Jeg købte produktnøglekortet, men der er ingen produktnøgle i pakken.
Hvis du købte et produktnøglekort, og produktnøglen ikke findes i pakken, skal du hente produktnøglen på 25 tegn. Søg i produktpakken efter en entydig pinkode, og gå derefter til www.office.com/getkey, og angiv din pinkode. Følg vejledningen online for at hente produktnøglen og installere Office 2010.
Hvad er en forudinstalleret Office 2010-enkeltafbildning?
Den forudinstallerede enkeltafbildning er forudinstalleret software med alle tre Office 2010-pakker: Office til Hjemmet og Studiet 2010, Office til Hjemmet og Firmaet 2010 og Office Professionel 2010. Den forudinstallerede afbildning af Office 2010 installeres på nye pc'er af mange computerproducenter, og det er en nem måde at købe og bruge Office på en ny pc. Kunderne køber en Office 2010-produktnøgle på 25 tegn enten som en version med en traditionel disk eller som det nye produktnøglekort til at aktivere én af de forudinstallerede pakker på pc'en.
Hvilken software kan Microsofts betingelser for produktnøglekort anvendes med?
Hvis din licens er angivet som "PKC", vil den software, der hentes fra dette websted, være underlagt betingelserne under "Produktnøglekort" i Microsofts licensbetingelser, og den første sætning i betingelserne er blevet ændret til følgende:
Disse licensvilkår er en aftale mellem Microsoft Corporation (eller et associeret selskab, afhængigt af, hvor du bor) og dig. Læs licensvilkårene. Vilkårene gælder for den software, som (i) du henter fra dette websted, og som (ii) er angivet på det PRODUKTNØGLEKORT, du har købt.
Virker Office Professionel Uddannelse 2010 med den forudinstallerede enkeltafbildning?
Ja. Office 2010-enkeltafbildningen kan aktiveres med produktnøglen til Office Professionel Uddannelse 2010.
Hvordan kan jeg kontrollere, om Office 2010 er forudinstalleret på min pc?
Hvis du vil kontrollere, om softwaren er installeret, skal du gå til menuen Start i Windows og finde "Office 2010" i menuen. Hvis du kan finde "Office 2010", er den forudinstalleret. Hvis du ikke kan finde "Microsoft Office 2010", er den ikke forudinstalleret.
Hvilke Office-produkter fås som produktnøglekort?
Office til Hjemmet og Studiet 2010, Office til Hjemmet og Firmaet 2010 og Office Professionel 2010 fås som produktnøglekort. Der kan også være visse forhandlere, der leverer produktnøglekort til Office Professionel Uddannelse 2010.
Hvilke produkter medfølger i den forudinstallerede Office-afbildning?
Den forudinstallerede afbildning er en enkeltafbildning med alle tre Office 2010-detailpakker: Office til Hjemmet og Studiet 2010, Office til Hjemmet og Firmaet 2010 og Office Professionel 2010.
Jeg har købt Office 2010-produktnøglekortet, men Office 2010 er ikke forudinstalleret på min computer. Hvad skal jeg gøre?
Hvis du har købt et Office 2010-produktnøglekort, og Office 2010 ikke er forudinstalleret på din computer, skal du hente softwaren. Benyt følgende fremgangsmåde:
- Find produktnøglen på 25 tegn. Du skal have en gyldig Office 2010-produktnøgle for at kunne installere og aktivere den hentede software.
- Gå tilbage til www.office.com/productkeycard.
- Klik på Hent.
- Følg trinnene online for at hente og installere Office 2010.
Hvor lang tid tager det at hente Microsoft Office 2010?
Overførselstiderne kan variere, afhængigt af lokation og internethastigheden. Det anbefales, at der kun bruges bredbåndsforbindelser med høj hastighed til at hente filerne. Følgende er anslåede tider for, hvor lang tid det vil tage at hente hver enkelt fil, afhængigt af forbindelseshastigheden.
|
Microsoft til Hjemmet og Firmaet 2010 Klik og kør
(600 MB)
|
Microsoft Office Professionel 2010
(800 MB)
|
Microsoft Project Professionel 2010
(232 MB)
|
Microsoft Visio Premium 2010
(290 MB)
|
| 1 Mbps |
88 minutter |
125 minutter |
39 minutter |
48 minutter |
| 3 Mbps |
30 minutter |
47 minutter |
16 minutter |
19 minutter |
| 6 Mbps |
16 minutter |
27 minutter |
11 minutter |
12 minutter |
Hvad er Klik og kør?
Klik og kør er en ny måde at hente og installere Microsoft Office på. Metoden bruger virtualisering, så du kan bruge Office-programmerne, mens de streames og cachelagres på computeren. Klik og kør bruges automatisk, hvis forbindelseshastigheden opfylder minimumkravene.
Jeg har forsøgt at hente Office 2010, men min produktnøgle blev afvist. Hvad gør jeg?
Hvis produktnøglen ikke godkendes, skal du kontrollere, at du har angivet produktnøglen korrekt med hensyn til store og små bogstaver og bindestreger. Hvis systemet stadig ikke vil godkende produktnøglen, skal du kontakte kundesupport på
http://support.microsoft.com/office2010.
Kan jeg hente en 64-bit version af Office 2010?
Ja, du kan godt hente en sikkerhedskopi af 64-bit Office 2010-produktet. Det anbefales dog, at de fleste brugere installerer 32-bit versionen af Office 2010. 64-bit installation af Microsoft Office 2010-produkterne vil være tilgængelig for de brugere, der normalt bruger meget store dokumenter eller datasæt og har behov for, at Office 2010-programmer kan få adgang til mere end 2 GB hukommelse. Der er visse tekniske begrænsninger med 64-bit versionen, og hvis du vil installere en 64-bit version af Office 2010-produktet, skal du have et operativsystem, der understøtter 64-bit, på din pc.
Hvor mange licenser/installationer tillader Office-produktnøglekortene?
Hvert produktnøglekort tillader én bruger at aktivere én Office 2010-pakke på én forudinstalleret pc.
Hvor mange licenser/installationer er tilladt med den traditionelle Office-diskversionen?
Antallet af installationer vil variere, afhængigt af den købte Office-pakke. Diskversionen af Office til Hjemme og Studiet 2010 tillader en bruger at installere én kopi af softwaren på op til tre pc'er i en enkelt husholdning til privat brug. Office til Hjemmet og Studiet 2010 må ikke benyttes til nogen form for kommerciel, almennyttig eller indtægtsgivende aktivitet eller af nogen offentlig organisation. Diskversionen af Office til Hjemmet og Firmaet 2010 og Office Professionel 2010 tillader én bruger at installere én kopi på én pc og en anden kopi på hans/hendes bærbare enhed, f.eks. en bærbar computer.
Kan jeg installere et Office-produktnøglekort på mere end én pc?
Nej. Office-produktnøglekortet kan kun installeres på én pc. Hvis du nogensinde har brug for at geninstallere Office, kan du gøre det på den samme pc, som Office oprindeligt blev installeret på.
Hvordan installerer jeg Office 2010?
Hvis Office 2010 er forudinstalleret, skal du klikke på menuen Start i Windows, klikke på "Office 2010" og derefter klikke på Aktivér. Angiv produktnøglen på 25 tegn, når du bliver bedt om det. Hvis Office ikke er forudinstalleret, skal du først hente softwaren. Når du har hentet filen til den stationære computer, skal du dobbeltklikke på den hentede fil for at starte installationen. Følg vejledningen på skærmen for at installere og aktivere Office 2010.
Der er allerede installeret en prøveversion af Office 2007/Works på min pc. Skal jeg fjerne prøveversionen, inden jeg henter Office 2010?
Nej, du behøver ikke at fjerne prøveversionen af Works/Office 2007. Under installationen af Office 2010 fjernes en eventuel tidligere version af Office, herunder prøveversioner, medmindre du foretager en brugerdefineret installation.
Kan jeg installere Microsoft Office 2010 på min netbook?
Hvis din netbook opfylder de nødvendige
systemkrav til Office 2010, kan du installere softwaren på din netbook.
Er systemkravene til Office-produktnøglekortet og den traditionelle disk de samme?
Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har problemer med at installere og/eller aktivere mit Office-produktnøglekort?
Hvis jeg har brug for at geninstallere mit Office-produkt, hvad gør jeg så?
Hvis du har brug for at geninstallere Office, skal du gå til www.office.com/backup for at hente softwaren.
Jeg har mistet min Office 2010-produktnøgle, hvad gør jeg?
Hvis du ikke kan finde din Office 2010-produktnøgle, kan du gøre forskellige ting, afhængigt af hvor du har købt Office 2010. Hvis du har købt Office 2010 som en elektronisk overførsel gennem en onlinebutik, skal du kontakte onlinebutikken for at få din produktnøgle. Hvis du har købt Office 2010 hos en detailbutik, skal du kontakte Microsoft Support. Hvis Office 2010 var forudinstalleret på computeren, skal du se efter produktnøglen i det Office-brugermateriale, der blev leveret med pc'en.
Jeg har købt produktnøglekortet. Kan jeg bestille en dvd med en sikkerhedskopi?
Jeg har brug for hjælp til min Office 2010-opgradering. Hvem skal jeg kontakte for at få hjælp?
- I forbindelse med køb gennem onlinebutikker, overførsler eller spørgsmål om produktnøgler skal du kontakte Microsoft Online ESD Support.
- Hvis du har købt Office 2007 hos en detailbutik, skal du kontakte Microsoft Support, hvis du har brug for teknisk hjælp, inklusive installation og fjernelse af software og aktivering og brug af produkter.
- Hvis du har købt en computer med Office 2010 forudinstalleret, skal du kontakte producenten af computeren, hvis du har brug for teknisk hjælp, inklusive installation og fjernelse af software og aktivering og brug af produkter.
Tilbage til toppen