Ofte stillede spørgsmål om Office 365 til virksomheder

  • Mest stillede spørgsmål
    "Office 365" refererer til abonnementsplaner, som giver adgang til Office-programmer samt andre produktivitetstjenester, som er mulige over internettet (skytjenester), som f.eks. webmøder i Lync og virksomhedsmail i Exchange Online samt ekstra onlinelagerplads med OneDrive og Skype-taletid til hjemmet.
    Mange Office 365-planer omfatter også desktopversionen af de nyeste Office-programmer, som brugerne kan installere på forskellige computere og enheder. Office 365-planerne, som udelukkende er onlinebaserede, er et fremragende valg, til visse virksomhedsbehov, og de er kompatible med desktopversioner af den nyeste version af Office, Office 2010, Office 2007 (med let begrænset funktionalitet), Office 2011 til Mac og Office 2008 til Mac.
    Alle Office 365-planer betales på abonnementsbasis, månedligt eller årligt.
    "Microsoft Office" er det navn, vi bruger til vores velkendte produktivitessoftware. Office-pakker har traditionelt indeholdt programmer som Word, Excel, PowerPoint og Outlook. Alle de nye Office-pakker (f.eks. Office Standard 2013) indeholder de nyeste versioner af disse programmer. Disse pakker kan kun installeres på én pc, og de leveres ikke med nogen skybaserede tjenester i Office 365.
    Office 365 virker bedst med den seneste version af Office, Office 2010 og Office 2011 til Mac. Office 365 virker med lettere begrænset funktionalitet med Office 2007. Hvis du har en tidligere version af Office, skal du opdatere til en nyere version for at kunne bruge Office 365, eller du kan abonnere på en af de mange Office 365-planer, som indeholder den nyeste version af Office. Foruden af få den nyeste version af Office som en del af dit abonnement, får du også automatiske opdateringer, så dit Office altid er opdateret. Sammenlign planer.
    Du skal have adgang til internettet for at installere og aktivere alle Office 365-planer og for at administrere din abonnementskonto. Der kræves også adgang til internettet for at få adgang til skytjenesterne i Office 365, for eksempel mail, konferencefunktioner, it-administration og andre tjenester.
    Mange Office 365-planer inkluderer også desktopversionen af Office, for eksempel Office 365 Business Premium og Office 365 Enterprise E3. En af fordelene ved at have desktopversionen af Office-programmerne er, at du kan arbejde offline i forvisning om, at næste gang du opretter forbindelse til internettet, bliver alt dit arbejde automatisk synkroniseret, så du aldrig behøver at spekulere på, om dine dokumenter er opdateret. Desktopversionen af Office bliver også automatisk opdateret og opgraderet, når du opretter forbindelse til internettet, så du altid har de nyeste værktøjer til at hjælpe dig med arbejdet. Sammenlign Office 365-planer.
    "Skyen" er en populær betegnelse for webbaserede it-tjenester, der er placeret på computere uden for din organisation. Når du bruger skybaserede tjenester, er it-infrastrukturen placeret eksternt, og den vedligeholdes af en tredjepart (vært) i stedet for at være placeret på en server hjemme hos dig selv eller i virksomheden (internt), som du vedligeholder. Med Office 365 er f.eks. informationslager, beregninger og software placeret og administreret eksternt på servere, der tilhører Microsoft. Mange tjenester, som du bruger til dagligt, er en del af skyen – alt fra webbaseret mail til netbank og onlinelagring af fotos. Da infrastrukturen er placeret online eller "i skyen", kan du få adgang til den, næsten uanset hvor du befinder dig, fra en pc, tablet, smartphone eller andre enheder med forbindelse til internettet.
    Office 365 er yderst skalerbart, og det kan understøtte alt fra enkeltmandsvirksomheder til virksomheder med titusindvis af brugere:
    • Office 365 Business-planer er bedst til virksomheder med én til 300 brugere.
    • Office 365 Enterprise-planer understøtter alt fra en enkelt medarbejder op til flere end 50.000 brugere.
    Du kan sammenligne alle mulighederne her.
    Der fås følgende apps til Office:
    • Office til iPad®: Få vist, opret, og rediger dokumenter med Word-, Excel- og PowerPoint-apps til touchskærm. Du kan være sikker på, at Office til iPad bevarer dit indhold og din formatering intakt, så dokumentet stadig ser fantastisk ud, når du igen er tilbage på din pc eller Mac. I Word kan du tilføje kommentarer eller registrere ændringer, mens du arbejder sammen med andre. Gennemgå og opdater Excel-regneark, og tilføj nemt formler eller diagrammer. Lav ændringer i PowerPoint-præsentationer, og projicer dem trådløst på en stor skærm.

      Du kan få vist dokumenter gratis med Office til iPad. Redigering og oprettelse af dokumenter kræver et egnet Office 365-abonnement: Office 365 Home, Office 365 Personal, Office 365 University, Office 365 Business Premium, Office 365 Enterprise, Office 365 Enterprise E3 og E4 (priser for det offentlige), Office 365 Government E3 og E4, Office 365 Education E3 og E4 til studerende, Office 365 Education E3 og E4 til undervisere, Office 365 ProPlus eller Office 365 University.

    • Office Mobile: Office Mobile er forudinstalleret på Windows Phone 8, og det fås til udvalgte modeller af iPhone® og Android-telefoner. Office Mobile giver en flot visning af Office-indhold og mulighed for redigering af indhold på farten. Og du kan være sikker på, at Office Mobile bevarer dit indhold og din formatering intakt, så dokumentet ser fantastisk ud, når du igen er tilbage på din pc eller Mac. Office Mobile til iPhone og Android-telefoner kan bruges gratis til ikke-kommerciel brug, og appen kan downloades fra butikken på din telefon.

      Hvis du vil redigere eller oprette dokumenter eller have adgang til dokumenter, som er gemt i SharePoint og OneDrive for Business i en lokal installation, skal du have en kvalificerende Office 365-plan: Office 365 Business Premium, Office 365 Enterprise, Office 365 Enterprise E3 og E4 (priser for det offentlige), Office 365 Government E3 og E4, Office 365 Education E3 og E4 til studerende, Office 365 Education E3 og E4 til undervisere, Office 365 ProPlus og Office 365 University.

    • Outlook Mobile: Windows Phone 8 indeholder en forudinstalleret version af Outlook, som du kan bruge til at få adgang til din mail på Outlook.com, i Office 365 eller Exchange.
    • OneNote: Du kan bruge OneNote-mobilappen til at få adgang til dine noter, når du er på farten. Denne app fås til Windows Phone 8, iPhone, iPad og Android-telefoner.
    • OWA: Hvis du har et Office 365-abonnement, der omfatter Exchange Online, kan du bruge OWA-appen til at sortere, scanne og svare på mails og til at holde styr på din tidsplan. Denne app fås til iPhone og iPad.
    • Lync Mobile: Hvis din organisation anvender den nyeste version af Lync, kan du bruge Lync-mobilappen til at bevare forbindelsen, når du er på din mobilenhed. Denne app fås til Windows Phone 8, iPhone, iPad og Android-telefoner.
    • SharePoint Newsfeed: Hvis din organisation anvender den nyeste version af SharePoint, kan du bruge SharePoint Newsfeed til at få adgang til din nyhedsstrøm fra din mobilenhed. Denne app fås til Windows Phone 8, iPhone og iPad.
    Office 365 udbydes i en række lande/områder og på en række sprog. Hvis dit land/område ikke vises på listen, har vi endnu ikke lanceret Office 365 på dit marked. Vi lancerer fortsat Office 365 på nye markeder, og vi giver offentligt besked om, når vi lancerer Office 365 på nye markeder.
    Introduktion
    Du skal ikke at installere noget for at bruge Office 365.
    For at gøre det nemt at knytte din desktopversion af den nyeste version af Office, Office 2010 eller Office 2007 til Office 365 tilbyder Microsoft softwaren Office Desktop Setup til Office 365-kunder, som du kan installere på din computer helt gratis.
    Office Desktop Setup giver mange fordele, bl.a.:
    • Finder automatisk nødvendige opdateringer.
    • Installation af opdateringer og komponenter ved godkendelse eller som baggrundsjob fra en kommandolinje.
    • Konfiguration af Outlook og Microsoft Lync til brug med Microsoft Office 365.
    • Fjernelse af programmet fra klientcomputeren, når det har kørt.
    Du kan finde og installere Office Desktop Setup i dit Office 365-administrationscenter.

    Hvis du planlægger at abonnere på Office, kan du også installere det direkte fra Office 365-administrationscenteret.
    Du kan tilføje det domænenavn, du ejer, i Office 365 for at oprette dine egne domænebaserede mailadresser. Find din domæneregistrator eller DNS-hostingudbyder. Sammenlign domæneadministration i Office 365-abonnementerne.
    Ja. Hvis du køber Office 365-licenser til den konto, som du har oprettet til prøveversionen, bevares oplysningerne og konfigurationen for disse brugerkonti. Når din gratis prøveversion udløber, kan du ikke længere bruge Office 365 gratis. Du har 30 dage til at købe Office 365, før dine kontooplysninger slettes. Når din prøvekonto er blevet slettet, kan oplysningerne ikke hentes igen.
    Support og priser
    Du kan betale med alle større kreditkort, og dit abonnement vises på dit kontoudtog. For Office 365 Enterprise, Office 365 Business og enkeltstående planer kan du modtage en faktura, og afhængigt af de tilvalgte tjenester vil du blive faktureret månedligt eller årligt. Du modtager en mail, når din faktura er klar, og hvis du har angivet et ordrenummer, når du køber dit abonnement, bliver det nummer medtaget på fakturaen.
    For at give kunderne størst mulig fleksibilitet tilbyder vi forskellige betalingsmuligheder.
    Office 365 Business, Business Essentials og Business Premium kan betales med binding på månedsbasis og årsbasis.
    • Betaling ved binding på månedsbasis: Du betaler hver måned, og du kan annullere når som helst.
    • Betaling ved binding på årsbasis: Du tilmelder dig et års abonnement, men du kan vælge at betale måned for måned eller at betale for et helt år på tilmeldingstidspunktet. Der er rabat, hvis du vælger denne betalingsmulighed.
    Office 365 Enterprise-planer (herunder enkeltstående Enterprise-planer som f.eks. Exchange Online) og Office 365 ProPlus fås med betaling og binding på årsbasis.
    • Betaling ved binding på årsbasis: Du tilmelder dig et års abonnement, men du kan vælge at betale måned for måned eller at betale for et helt år på tilmeldingstidspunktet.
    Ja, virksomhedskunder kan få rabat på Office 365 (typisk over 250 licenser), hvis de køber volumenlicenser. En Microsoft-specialist kan hjælpe dig med at tjekke valgmulighederne for større virksomheder og hjælpe dig med at bestemme, hvad der passer bedst til din organisation. Få mere at vide om volumenlicens. Find en Microsoft-specialist.

    Ja. Hvis du har behov for at opgradere, kan du overføre din konto til en anden plan. Du kan f.eks. opgradere fra en Office 365 Business-plan til en Office 365 Enterprise-plan.

    I de fleste tilfælde kan du benytte guiden Skift plan i administrationscenteret til at opgradere din plan. Hvis abonnementet har mere end 300 brugere, eller hvis du benytter et forudbetalt kort til at købe planen, er guiden Skift plan ikke tilgængelig. Planer, der ikke er berettiget til guiden Skift plan, kan opgraderes manuelt. Få mere at vide om opgradering af Office 365-planer.

    BEMÆRK! Når du opgraderer din konto, bliver dit domænenavn overført til den nye konto, uanset om du har medbragt dit eget domænenavn til Office 365-kontoen, eller du valgte et domænenavn i Office 365.

    Ja, du kan blande og sammensætte Office 365-planer. Men der er dog nogle produkt- og licensbegrænsninger. Hvis du f.eks. har en Office 365 Business Premium-plan med en grænse på 300 brugere, kan du kombinere den med en Office 365 Enterprise E3-plan, men kun for op til 300 personer i organisationen. Hvis du vil have mere at vide, skal du kontakte din Microsoft-repræsentant.
    Du kan til enhver tid annullere dit abonnement. Afhængigt af hvilket produkt og hvilken abonnementstype du har, kan der blive pålagt ekstra betaling for at opsige abonnementet før kontraktens udløb. Hvis dit abonnement betales på månedsbasis, pålægges der ikke gebyr for at opsige kontrakten uanset tidspunkt. Abonnementer med binding på årsbasis, som betales månedsvis, kan indebære gebyrer, hvis de annulleres før tid. Abonnementer på årsbasis, som betales forud, refunderes ikke, hvis de annulleres, før hele kontraktperioden er forløbet. Læs den komplette abonnementsaftale for Microsoft Online.
    Dine data tilhører dig. Hvis du beslutter at annullere dit Office 365-abonnement, kan du hente dine data – for eksempel mail og dokumenter på teamwebsteder – og gemme dem et andet sted. Du bør gemme dine data, før du annullerer abonnementet. Efter at du har annulleret abonnementet, vil data, som hører til din Office 365-konto, være tilgængelige for dine administratorer i en konto med begrænset funktionalitet i 90 dage.
    her for at ændre din adgangskode.
    Office 365 Business, Business Essentials og Business Premium understøtter Windows Vista og Windows XP til de fleste webbaserede funktioner. De understøtter dog ikke download og brug af den nyeste version af Office-softwaren, og du kan ikke erstatte Office 2010 med den nyeste version. Du kan forbinde din eksisterende Office 2010- eller Office 2007-software til Office 365-tjenesten, men hvis du kører Windows Vista eller Windows XP, kan du ikke installere Office 365 Business, Business Essentials og Business Premium-software, og du kan ikke erstatte Office 365 Business, Business Essentials eller Business Premium-softwaren med en download af Office 2010.
    Microsoft-specialister er erfarne it- og udviklervirksomheder, som kan hjælpe dig med at skifte til Office 365 eller udvikle specielle løsninger til din virksomhed. Du kan se en oversigt over alle vores Microsoft-specialister i Microsoft Pinpoint.
    Office 365 Small Business har ændret navn til Office 365 Business Essentials. Office 365 Business Essentials indeholder alle funktionerne fra Office 365 Small Business-planen plus tilføjelser og forbedringer. Eksempelvis er Active Directory blevet tilføjet i Office 365 Business Essentials, det maksimale antal brugere er blevet øget fra 25 til 300.
    Office 365 Small Business Premium og Office 365 Midsize Business er blevet erstattet af én ny plan ved navn "Office 365 Business Premium". Office 365 Business Premium kombinerer de bedste funktioner og tjenester i én samlet plan med et maksimalt antal brugere på 300.
    Ofte stillede spørgsmål om Office 365 Nonprofit
    Oplysninger, tilbud og tilmeldingsvejledning
    Dette globale tilbud er designet til at hjælpe velgørende organisationer og NGO'er med at gøre det endnu bedre, og det giver de berettigede kunder adgang til Office 365, Microsofts skybaserede produktivitets- og samarbejdsværktøjer, som er de bedste i klassen. Velgørende organisationer kan få mere at vide, se, om de er berettigede, og ansøge om en donation ved at besøge www.microsoft.com/office365nonprofits.
    Office 365 Nonprofit fås i mere end 90 lande. Du kan se den komplette liste over lande, hvor det indtil videre er blevet lanceret, på http://www.microsoft.com/office365nonprofits#countries.
    Yammer er inkluderet i Nonprofit E1 og E3, men ikke i Nonprofit Business Essentials og Business Premium. Alle de funktioner og softwaretjenester, der er inkluderet i Enterprise- og Business-tilbuddene, findes også i Nonprofit-tilbuddene, dog med undtagelse af dobbelte adgangsrettigheder.
    Følg disse trin:
    1. Gå til Office 365 Nonprofit-siden.
    2. Klik på linket Tag første skridt mod en donation med en GRATIS prøveversion.
    3. Klik på Office 365 Nonprofit E3 GRATIS prøveversion (grøn knap).
    4. Konfigurer din konto, og bekræft, at du er tilknyttet den velgørende organisation.
    5. Tilmeldingen til prøveversionen indsamler de oplysninger, der er nødvendige for at starte valideringen af din organisation som en berettiget velgørende organisation. Se afsnittet Berettigelse og validering i Ofte stillede spørgsmål om Office 365 Nonprofit.
    6. I prøveperioden kan du gå til fanen Licensstyring i administrationsportalen og tildele op til 25 brugere.
    7. Du modtager en mail, som bekræfter eller afviser din berettigelse som kvalificerende velgørende organisation. Hvis din 30-dages prøveperiode nærmer sig sin afslutning, og du endnu ikke har fået bekræftelse fra Office 365, skal du kontakte kundesupport.
    8. Hvis din berettigelse bekræftes, bliver Office 365 Nonprofit-tilbuddene tilgængelige i Office 365-administrationsportalen.
    9. Gå til fanen Licensstyring i administrationsportalen for at tildele brugerne af prøveversionen til et af Office 365 Nonprofit-tilbuddene, herunder de donerede E1- og Business Essentials-tilbud. Du kan også tildele flere brugere til Nonprofit-tilbuddene.
    Du bliver ikke automatisk faktureret for prøvetilbuddet, når prøveperioden udløber. Hvis du ikke foretager dig noget efter udløbet af prøveperioden, mister du blot adgangen til Office 365, og du får yderligere 30 dage til at skride til handling, før dine kontooplysninger slettes. Kunder, som ikke har modtaget en bekræftelse eller afvisning af deres validering ved prøveperiodens udløb, kan ringe til kundesupport for at forlænge prøveperioden. Når organisationen er blevet valideret som en berettiget velgørende organisation, kan du vælge at tildele brugerne igen til et hvilket som helst af Office 365 Nonprofit-tilbuddene, herunder de donerede E1- og Business Essentials-tilbud.
    Nogle Office 365-planer er ikke inkluderet i Office 365 Nonprofit-programmet. Når først en organisation har en lejer som velgørende organisation, er det ikke muligt at købe disse planer. Men når det gælder enkeltstående planer, er disse funktioner eller arbejdsbelastninger ofte inkluderet i et af tilbuddene i Office 365 Nonprofit-programmet, f.eks. det donerede Office 365 Nonprofit E1-tilbud eller rabattilbuddet på Office 365 Nonprofit E3. Vi udvider muligvis rækken af Office 365 Nonprofit-tilbud i fremtiden, men vi har ingen planer om det på nuværende tidspunkt.
    Nej. En kunde, som er berettiget til Office 365 Nonprofit-tilbud, kan kun benytte sig af Office 365 Nonprofit-tilbud fremover.
    Nonprofit-kunder skal benytte den almindelige support til Office 365. Du kan få oplysninger om muligheder for Office 365-support her.
    Berettigelse og validering
    Berettigede organisationer: Velgørende organisationer og NGO'er skal være anerkendt som velgørende organisationer i deres respektive lande for at være berettigede til Microsoft Nonprofit-programmer. Berettigede organisationer skal også fungere på almennyttig vis og skal have en mission om at være til gavn for lokalsamfundet, hvilket kan omfatte, men ikke er begrænset til, følgende:
    • Hjælp til de fattige.
    • Uddannelsesfremmende foranstaltninger.
    • Forbedring af social velfærd.
    • Kulturbevarende foranstaltninger.
    • Miljøbeskyttelse eller -genoprettelse.
    • Fremme af menneskerettigheder.
    • Etablering af civilsamfund.

    Hvis du vil have en detaljeret forklaring af kriterierne for berettigelse samt links til landespecifikke kriterier for berettigelse, skal du besøge siden for berettigelse for social ansvarlighed.

    For at blive valideret som en berettiget velgørende organisation, skal du tilmelde dig Nonprofit E3-prøveversionen eller Nonprofit Business Premium-prøveversionen og angive grundlæggende oplysninger om organisationen for at starte valideringsprocessen. En tilmelding til prøveversionen indebærer ingen binding til en betalt løsning. Berettigede organisationer skal have status som velgørende organisation, sådan som dette er defineret i deres land, for at være berettigede. Berettigede organisationer skal fungere på almennyttig vis og have en mission om at være til gavn for lokalsamfundet. Hvis en organisation ikke er berettiget til Office 365 som en donation, kan den muligvis være berettiget til andre tjenester afhængigt af dens juridiske status og mission. Hvis du vil have en detaljeret forklaring af kriterierne for berettigelse, skal du besøge siden for berettigelse for social ansvarlighed.
    Microsoft samarbejder med sin softwaredonationspartner TechSoup Global om at afgøre, om en velgørende organisation passer ind i de brede kriterier for berettigelse. I mange tilfælde er svaret indlysende allerede i det øjeblik, en velgørende organisation ansøger om en donation. I andre tilfælde, hvor organisationens status som velgørende skal bekræftes, bør det ikke tage mere end tre til syv dage, hvis altså organisationen er hurtig til selv at svare på eventuelle anmodninger om oplysninger, men det kan tage op til 20 dage. Nødvendig dokumentation kan omfatte certificering eller registreringsbevis fra et styrende organ. I USA kræver vi eksempelvis en kopi af dokumentet IRS 501(c)(3).

    Hvis din 30-dages prøveperiode nærmer sig sin afslutning, og du endnu ikke har fået bekræftelse fra Office 365, skal du kontakte kundesupport.
    Organisationer skal genevalueres for berettigelse som velgørende organisation hvert andet år. Vi fastlægger, hvordan denne proces vil blive håndhævet og gennemført i løbet af de kommende måneder.
    Office 365 Nonprofit er primært beregnet til medarbejdere i berettigede velgørende organisationer. Medlemmer af velgørende organisationer eller deres begunstigede er IKKE berettigede modtagere af Office 365 Nonprofit-licenser. Velgørende organisationer kan tildele licenser til frivillige, som har betydeligt betroet eller ledelsesmæssigt ansvar for organisationen, f.eks. bestyrelsesmedlemmer. En frivillig i en velgørende organisation kan kun få en licens Office 365, hvis vedkommende lever op til ALLE TRE af følgende:
    • Den frivillige er ansvarlig for bestemte aktiviteter og resultater i den velgørende organisation, som er defineret i en stillingsbeskrivelse for frivillige.
    • Den frivilliges rolle i den velgørende organisation er en løbende rolle for hele året, eller den er sæsonbestemt eller deltids, men gentages hvert år.
    • Den frivillige må ikke bruge Office 365 til privat brug, som er forbundet med en indtægt til den frivillige.
    Eksisterende kunder
    Kommercielle kunder, som ønsker at skifte til et Nonprofit-tilbud, skal tale med kundesupport om de muligheder, der findes for dem, og for at sikre en problemfri overgang. Brugere, som har kommercielle licenser, og som bliver godkendt til Nonprofit-tilbud, bevarer stadig deres kommercielle licenser. Dog kan de efter at være blevet godkendt som berettigede til Nonprofit-tilbud kun købe Nonprofit-tilbud fremadrettet. Eksisterende kunder kan finde kontaktoplysningerne til deres support her.
    Kunder, som har tilmeldt sig under pilotprogrammet for Office 365 Nonprofit, behøver ikke at foretage sig noget, hvis de har aktiveret deres abonnement før lanceringen den 10 september. Hvis en kunde er blevet godkendt til Office 365 Nonprofit-tilbud i forbindelse med pilotprogrammet, men endnu ikke har aktiveret abonnementet, skal kunden tilmelde sig en ny prøveversion af Office 365 Nonprofit E3 på Office.com for at starte valideringsprocessen igen. Vores leverandør, der administrerer valideringen har fået udleveret en liste over kunder, som falder inden for denne kategori, så deres validering kan fremskyndes.
    Brugere, som har kommercielle licenser, og som bliver godkendt til Nonprofit-tilbud, bevarer stadig deres kommercielle licenser. Dog kan de efter at være blevet godkendt som berettigede til Nonprofit-tilbud kun købe Nonprofit-tilbud fremadrettet.
    Kunder i denne kategori burde få vist Office 365 Nonprofit E1-tilbuddet i deres Office 365-administrationsportal med muligheden for at overføre brugere til tilbuddet fra fanen Licensstyring. Religiøse organisationer, som har betalt for et Office 365 Nonprofit E3-abonnement, kan være berettigede til at få krediteret den ubenyttede del af deres abonnement, hvilket afgøres af Microsofts kreditpolitik.
  • Få mere at vide

iPad og iPhone er registrerede varemærker tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande.