Føje et felt til en tabel

Hvis du vil gemme nye data om noget, som du allerede har en tabel til, bør du overveje at føje et felt til tabellen. Du kan f.eks. have en tabel med efternavn, fornavn, mailadresse, telefonnummer og postadressen for hver af dine kunder. Hvis du vil begynde at registrere hver enkelt kundes foretrukne kommunikationsform, kan du føje et felt til disse data.

Undlad af tilføje et felt, hvis du forventer, at hver enhed, der repræsenteres i tabellen, kan kræve mere end én værdi for feltet. Hvis du i forlængelse af det foregående eksempel vil begynde at registrere de ordrer, dine kunder afgiver, skal du ikke føje et felt til tabellen, da hver kunde sandsynligvis vil afgive mere end én ordre. I det tilfælde skal du i stedet oprette en ny tabel til ordrer og derefter oprette en relation mellem de to tabeller. Du kan finde flere oplysninger om at oprette tabeller i artiklen Introduktion til tabeller. Du kan finde flere oplysninger om tabelrelationer i artiklen Vejledning i tabelrelationer.

 Bemærk!    Denne artikel gælder ikke for Access-apps – den nye type database, du kan designe med Access og udgive online. Se Oprette en Access-app for at få flere oplysninger.

I denne artikel


Oversigt

Hvert enkelt felt har bestemte vigtige egenskaber, som f.eks. et navn, der entydigt identificerer feltet i en tabel, en datatype der definerer arten af dataene, de handlinger der kan foretages på dataene, og hvor meget lagringsplads, der er tildelt hver enkelt værdi.

Et felt har også egenskaber, der definerer dataenes udseende eller funktionalitet i feltet. Egenskaben Format definerer f.eks., hvordan dataene vises i et dataark eller en formular, der indeholder dette felt.

Det er vigtigt at planlægge, hvordan du kan bruge de oplysninger, der er gemt i felterne. Prøv at opbryde oplysningerne i den mindst anvendelige del pr. felt. I stedet for at gemme en persons navn i feltet, skal du f.eks. gemme dets dele i særskilte felter til for- og efternavn. Generelt skal du anbringe et element i et felt for sig selv, hvis du vil rapportere, sortere, søge eller beregne på et element.

Du kan finde flere oplysninger om design af en database og udvælgelse af felter i artiklen Grundlæggende oplysninger om databasedesign.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Tilføje et felt automatisk ved at skrive data

Du kan føje et felt til en tabel ved at skrive i den sidste kolonne i dataarkvisning. I Access tildeles der automatisk en datatype baseret på de data, du skriver. Egenskaben Format kan også blive angivet automatisk for et nyt felt. Hvis du f.eks. skriver 10:50, angives datatypen til Dato/klokkeslæt og egenskaben Format til Mellemlangt klokkeslætsformat.

  1. Åbn den tabel, du vil føje et felt til.
  2. Skriv dataene i cellen under kolonneoverskriften Klik for at tilføje.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Tilføje et felt ved at vælge det på en liste i dataarket

Du kan tilføje et felt sidst i tabellen ved at vælge det på en liste:

  • Åbn tabellen, og klik på Klik for at tilføje i den sidste kolonne.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Tilføje et felt midt i tabellen

Hvis du ved, hvilken type felt du vil tilføje, kan du vælge det under fanen Felter. Under fanen Felter vises de foruddefinerede felter, som du kan føje til en tabel, mens du arbejder i dataarkvisning.

  1. Åbn tabellen i dataarkvisning.
  2. Markér feltet foran den placering, hvor du vil tilføje et nyt felt. Hvis du f.eks. ønsker, at det nye felt skal være det tredje felt i tabellen, skal du markere det andet felt.
  3. Klik på den ønskede felttype i gruppen Tilføj og slet under fanen Felter.

     Tip!    Hvis den ønskede felttype ikke vises, skal du klikke på Flere felter.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

Redigere et felt, du lige har tilføjet

Du kan ændre forskellige aspekter af et felt, efter du har oprettet det.

 Advarsel!    Du kan også ændre disse aspekter af et felt, som du ikke lige har oprettet. Men hvis der allerede er data i feltet, vil nogle handlinger ikke være tilgængelige, eller de kan forårsage datatab.

Omdøbe et felt

Hvis du vil omdøbe et felt, skal du dobbeltklikke på feltetiketten og derefter skrive det nye navn.

Flytte et felt

Hvis du vil flytte et felt, skal du trække det til den ønskede position. Hvis du vil vælge flere sammenhængende felter, der skal flyttes, skal du klikke på det første felt, holde tasten Skift nede og derefter klikke på det sidste felt. Du kan derefter trække den markerede gruppe af felter til en ny position.

 Vigtigt!    Når du trækker et felt, ændres dets placering i dataarket, men det ændrer ikke rækkefølgen af felter i tabeldesign. Hvis du anvender felterne programmeringsmæssigt, gælder den oprindelige rækkefølge. Hvis du f.eks. trækker et felt til en ny placering på dataarket og derefter opretter en formular ud fra tabellen ved hjælp af knappen Formular, vil feltet forblive det oprindelige sted.

Ændre datatypen eller formatet

  1. Markér det felt, du vil ændre.
  2. Vælg den ønskede datatype, og det ønskede format i gruppen Formatering under fanen Felter.

 Bemærk!    Ikke alle formater er tilgængelige for alle datatyper. Angiv den første datatype først, og angiv derefter om nødvendigt formatet.

Andre indstillinger

Du kan bruge kommandoerne under fanen Felter til at foretage andre ændringer i et felt. Ikke alle disse kommandoer er tilgængelige for alle datatyper. Hvis du ønsker hjælp til at bruge disse kommandoer, kan du søge i Hjælp ved at bruge navnet på en specifik kommando eller feltets datatype. Hvis du vil ændre databasen, skal du søge ved hjælp af den ønskede datatype.

Tilbage til toppen Tilbage til toppen

 
 
Gælder for:
Access 2013