Brug af en skabelon til at oprette en Access-skrivebordsdatabase

Hvis du vil organisere og administrere dine data med Access, men ikke ønsker at bruge en masse tid på at oprette en database fra bunden, kan du prøve at oprette en skrivebordsdatabase fra en skabelon.

Hvis du vil oprette en Access-database til internettet vha. en skabelon, kan du se Oprette en Access-app fra en skabelon.

Hvad er en Access-skabelon?

En Access-skabelon er en fil, der, når den åbnes, opretter et komplet databaseprogram. Databasen er klar til brug og indeholder alle tabeller, formularer, rapporter, forespørgsler, makroer og relationer, som du har brug for til at komme i gang med at arbejde. Da skabelonerne er designet som komplette databaseløsninger, sparer du tid og arbejde ved at bruge dem, og du kan begynde at bruge databasen med det samme. Når du har oprettet en database ved hjælp af en skabelon, kan du tilpasse den, så den passer til dine behov, fuldstændig som hvis du havde oprettet databasen helt fra bunden.

Vælge en skabelon

Hver enkelt skabelon er beregnet på at imødekomme specifikke krav til dataadministration, og du kan enten bruge en af de skabeloner, der følger med Access, eller finde en online.

Starte med en skabelon fra din computer

  1. Klik på Foreslåede søgninger: Access-databaser på startskærmbilledet i Access.

 Tip!    Klik på en Kategori i ruden Filtrer efter til skabeloner, der er filtreret efter bestemte kategorier.

  1. Klik på et ikon for at vælge en skabelon, og angiv et filnavn.
  2. Hvis du vil ændre standardplaceringen af databasefilen, skal du klikke på mappeikonet ud for Filnavn > Opret.

Starte med en onlineskabelon

Hvis du har forbindelse til internettet, kan du søge efter onlineskabeloner:

  1. Skriv den type skabelon, du vil søge efter, i søgefeltet i startskærmbilledet i Access.
  2. Access viser dig de tilgængelige onlineskabeloner.
  3. Klik på ikonet for at vælge en skabelon, og tilføj et filnavn.
  4. Hvis du vil ændre standardplaceringen af databasefilen, skal du klikke på mappeikonet ud for Filnavn > Opret.

Før du går i gang med at bruge visse skabeloner

Afhængigt af den skabelon du bruger, skal du gøre følgende, hvis du ser en af disse meddelelser:

Hvis du ser Skal du
SIKKERHEDSADVARSEL-meddelelsen på meddelelseslinjen Hvis du har tillid til skabelonens kilde, skal du klikke på Aktivér indhold.
Logon-dialogboksen med en tom liste over brugere
  1. Klik på Ny bruger , og udfyld formularen Oplysninger om bruger.
  2. Klik på Gem og luk.
  3. Vælg det brugernavn, du lige har angivet, og klik derefter på Logon.
Siden Introduktion

Klik på links på denne side for at få mere at vide om databasen, eller klik på andre knapper og faner for at udforske databasen.

Næste trin

 
 
Gælder for:
Access 2013